Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


September 2006


Usikkerhed om svensk kulturpolitik


Svenskerne går til valg uden at ane, hvordan kulturpolitikken vil forme sig i de næste 3 år.

Det svenske rigsdagsvalg i september tegner på forhånd spændende. På kulturfeltet er usikkerheden overordentlig stor. Den siddende socialdemokratiske regering vil selvfølgelig fortsætte ad de foregående års kulturpolitiske spor. Og selv om de sandsynlige støttepartier vil tage sig betalt for støtten, vil det være mindre justeringer. For alternativets vedkommende, den borgerlige alliance, er det anderledes vanskeligt at spå om kulturpolitkken.

Den borgerliga alliance mellem Moderater, Centerpartiet, Folkpartiet og Kristdemokraterna har fremlagt et samlet valgprogram, hvor man viser vælgerne hvilken sammenhængende politik man agter føre. Ambitionen med det samlede valgprogram var, at det skulle omfatte samtlige politikfelter. Men to områder kunne man ikke enes om: familiepolitikken og kulturpolitikken. Såfremt den borgerlige alliance overtager regeringsansvaret i Sverige, er netop kulturpolitikken altså på forhånd noget af det sværeste at spå om. I givet fald må man håbe, at de kan enes under regeringsforhandlingerne.

Socialdemokraterne

De regerende socialdemokrater har ansvaret for reformen med fri entré til de statslige museer (som var en væsentlig inspiration til den danske fri entré-ordning). Efter valget vil socialdemokraterne udvide ordningen til også at omfatte länsmuseerne (større regionale museer). Andre løfter fra socialdemokraterne er at fordoble antallet kunstnere på finansloven, en større satsning på børnekultur samt øget støtte til TeaterAlliansen AB, som er en slags jobbank for freelance-skuespillere.

Miljöpartiet

Støttepartiet Miljöpartiet har som valgkrav at de statslige kulturudgifter øges med 1 mia kr. Halvdelen af dette skal gå til regionale kulturfonde, for at brede institutioner og initiativer ud til hele landet. Projekterne skal prioriteres ud fra kønsligestilling, børn og unge samt sammenhænge mellem kultur og skole.

Ligestilling mellem kønnen fylder væsentligt mere i den svenske kulturdebat end i den danske. Måske mest udtalt hos Miljöpartiet, men faktisk over et bredt politisk spkektrum. Det skyldes til dels konkrete diskussioner om kulturinstitutioners kønspolitik (se Søndag Aften arkiv) dels opkomsten af det nye parti Feministisk Initiativ. Dette ser dog ikke ud til at få nogen stemmemæssig betydning. Miljöpartiet sætter trumf på ligestillingssignalerne ved dels at foreslå et kvindehistorisk museum dels at kræve at alle museer skal opfylde besluttede ligestillingsmålsætninger.

Også på filmområdet kræver Miljöpartiet at ligestillingspolitik skal "gennemsyre" hele området. Dette skal bl.a. reguleres gennem de offentlige bevillinger.

Endelig er Miljöpartiet det eneste af de etablerede partier som forholder sig til den omfattende debat om fildeling. "Det er en voldsom overdrivelse at tro, at musik- og filmbranchen oplever en krise. Snarere skabes nye muligheder. Ny teknologi fører til spændende kulturmøder". Og videre "Det er forkert at kriminalisere de mennesker, der downloader fra internettet". Partiet foreslår, at man skal finde alternative måder for at sikre ophavsretshaverne erstatning, eksempelvis en bredbåndsafgift.

Vänsterpartiet

Socialdemokraternes andet støtteparti, Vänsterpartiet, har ikke fremlagt egentlige kulturpolitiske forslag i valgkampen. Ved finanslovsforhandlingerne for 2006 foreslog partiet merudgifter på 500 mio. kr. Heraf skulle de 120 mio. kr. bruges til den frie scenekunst og 75 mio kr. til pensionsordninger for teatermedarbejdere. Desuden havde partiet forslag om støtte til nettidsskrifter, digitale biografer, øget støtte til amatørkunst og til arbejdspladsbiblioteker.

Moderaterna

Det største borgerlige parti, Moderaterna, har fremlagt omfattende og offensive kulturpolitiske forslag. Det er også her man ser de forslag som er mest provokerende i forhold til de øvrige partiers kulturpolitik. Blandt de mest markante forlag er:
  • afskaffe fri entré til museer for voksne
  • afskaffe biblioteksloven
  • afskaffe TV-licens og erstatte denne med skattefinansiering
  • merbevilling på 170 mio. kr. til kultur på skoler
  • merbevilling på 80 mio. kr. til museer (brandsikring, vedligehold og bevaring)
  • merbevilling på 40 mio. kr. over tre år til restaurering af kulturhistorisk væsentlige bygninger (slotte og kirker)
  • merbevilling på 36 mio. kr. over tre år til Göteborgsoperan. Desuden merbevillinger til Malmöoperan, Kungliga Operan og Dramaten
  • 15 mio. kr. til de frie teater- og dansegrupper
  • mere lempelig skatteregler for kunstnere
  • omgørelse af beslutningen om at flytte væsentlige dele af Riksantivarieämbetet til Gotland.

Folkpartiet

Det næststørste borgerlige parti, Folkpartiet, har en række forslag, der minder om Moderaternas, men også forslag der går i helt andre retninger.

Partiet vil afskaffe TV-licensen, styrke museernes vedligehold og omgøre beslutningen om at flytte Riksantivarieämbetet til Gotland. Man vil afskaffe den tvungne frie entré for voksne til museer, men i stedet gøre det til et frivilligt anliggende for det enkelte museum.

Folkpartiet vil øge støtten til biblioteker og kulturtidsskrifter. Og partiet foreslår etablering af et nordisk-baltisk fredsmuseum - med særlig forpligtelse til at oplyse om Raoul Wallenbergs indsats under 2. verdenskrig.

Centerpartiet og Kristdemokraterne

De to mindste borgerlige partier har ganske beskedne kulturpolitiske markeringer. Det mest kontante krav fra Centerpartiet er, at værne om lokalmuseerne. Kristdemokraterne vil sætte penge af til kultur i skoler, satse mere på regional kultur, styrke koordineringen af den nationale bibliotekspolitik samt forbedre vedligehold og bevaring af museer, biblioteker og arkiver.

Kristdemokraterne stiller to forslag, som slet ikke kendes fra den danske kulturdebat:
  • et system med kulturchecks, så arbejdsgivere kan bidrage til de ansattes kulturoplevelser
  • flere kulturaktiviteter på sygehuse og plejehjem.

Andre partier

Udenfor Rigsdagen er det især tre partier som kan påkalde sig en vis interesse, uanset at det ikke tyder på at disse partier opnår national betydning.

Feministisk initiativ holder sig til sit felt ved at kræve flere kvinder i mediebilledet og som udøvere i alle medieformer. Piratpartiet har en dagsorden om legalisering af fildeling (se Søndag Aften arkiv). Sverigedemokraterne centrale synspunkt er, at stærk nationalisme skal sikre den svenske kulturs overlevelse. Der er nogle elementer i den danske kulturpolitiske debat som er helt og aldeles fraværende i den svenske debat. Kultur- og erhvervsperspektivet eksisterer nærmest ikke (blot som sponsering), turisme, eksport, globalisering og internationalt samarbejde er heller ikke på dagsorden i den kulturpolitiske valgkamp. Ligesom man heller ikke finder spor svarende til danske debatter om rammeaftaler, kontrakter og armslængde.

Valget afholdes 17. september.

Læs også:
Hvad er borgerlig kulturpolitik?

Søndag Aften 09/2006

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.